Skip navigation

Vejle Teakwondo klub til Trelleborg Open

Vejle Teakwondo klub klarede sig fint til Trelleborg Open - trods tekniske problemer og manglende erfaring med elektroniske kampveste.

Teakwondo
Trelleborg Open er et af de store, internationale stævner, hvor der er op til 5-6 kampe i flere vægtklasser.

Generelt var stævnet på et højt niveau. Men de elektroniske kampveste fungerede desværre ikke tilfredsstillende.

Vejle kæmperne var fysisk overlegne men mangler international kamperfaring.
Kæmperne mangler også erfaring i at kæmpe på elektroniske veste, da Vejle Taekwondo Klub p.t. ikke har dette udstyr. Og det viste sig svært for klubbens talenter at score på disse veste.

Både internationale stævner og veste koster mange penge for både klubben og forældre, så Vejle Taekwondo Klub er for tiden ude for at søge sponsorer, der kan hjælpe de talentfulde unge lidt på vej.

Stævnet var stærk besat af rigtig mange landsholdskæmpere, bl.a. fra lande som Kina, Mexico, USA og Tobako, og der var ca. 1300 deltagere til stævnet.

Den store vinder var

Omar Dawoud. Omar vandt sin første kamp i sudden death efter 3 runder. Finalekampen vandt han overlegent – og vendte hjem som GULDVINDER.

Storebroderen, Belal Dawoud har haft en længere pause. Og dette var hans første stævne som senior kæmper, hvor flere af kæmperne var væsentligt ældre og mere erfarne.
Belal vandt dog sine første 2 kampe i overbevisende stil og var på intet tidspunkt presset. I 3. kamp førte Belal gennem hele kampen; men i sidste sekund, i 3. runde scorede modstanderen 2 point – og vandt derved 4-3.

Mathias Kristensen kæmpede sin første kamp i flot stil – og vandt stort. 2. kamp tabte han til en noget mere erfaren modstander.

Mads Lind Sørensen tabte desværre sin første kamp til en engelsk modstander, med 2 points.

Storebroderen, Emil Sørensen måtte desværre udgå til dette stævne p.g.a. en nylig skade.

Denne side er sidst opdateret: 17.02.2012